​Egeskov Slot

Egeskov: hovedgård 16 km NV for Svendborg; tilhørte fra 1405 slægten Skinkel; overgik 1545 til rigsmarsk Frands Brockenhuus, der opførte den nuværende hovedbygning, fuldført 1554, som et dobbelthus på pæle, nedrammet i en sø; to hjørnetårne, et trappetårn og talrige skydeskår sikrede forsvaret.

Trods nogle restaureringer fremtræder Egeskov næsten i sin oprindelige udformning som en af landets mest imponerende herregårde og den eneste bevarede ægte vandborg, der står i selve søen. Fredet.

​På Egeskov sad Rigborg Brockenhuus interneret 1599-1616 efter at have fået en uægteskabelig søn. Gården har tilhørt slægterne Ulfeldt, Krag, Bille Brahe og fra 1883 Ahlefeldt-Laurvig-Bille, der 1979 testamenterede den til en fond; riddersalen er overdraget til fonden og bruges til koncerter og andre kulturelle arrangementer.

Slotsparken består af renæssancehave, barokhave, engelsk park, bondehave og moderne have; særlige seværdighederer: labyrinten, de formklippede buksbom og rosengården. Egeskov Veteranmuseum (1967) rummer sjældne biler, motorcykler og fly samt hestevogne. Restaureret 1987.

Klik her for komme til Egeskov's hjemmeside

LUNDEBORG STRAND-CAMPING

Gammel Lundeborgvej 46

5874 Hesselager​

Telefon: 62 25 14 50

E-mail: ferie@lundeborg.dk 

CVR: 72527011